Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo børnetegning glad sol
Mobil menu

Forældrepartnerskab

Forældrepartnerskab skal forstås som et udvidet samarbejde mellem familie og institution.

Hos os ønsker vi at forældresamarbejdet er karakteriseret ved tæt kontakt og dialog. Er i som forældre trygge ved os, er jeres barn det som regel også. Det er lige så vigtigt for os at lære jer at kende, som omvendt, for det er her det gode samarbejde kan starte. Vi vægter den daglige kontakt med forældre højt og prøver at klare dagligdags og mindre problematikker i hente og -bringesituationerne. Vi har dialog, tillid og åbenhed som fokus for vores samarbejde med jer. Vi er åbne over for spørgsmål og undringer og forventer det samme fra jer, som forældre til et barn i vores dagtilbud. 

Vurderer vi, eller i der er behov for en længere samtale om jeres barns trivsel, så aftaler vi det. I som forældre, er eksperter på jeres barn og vi har gennem vores fags faglighed en viden om hvordan vi i fællesskab bedst kan støtte barnet videre i en sund og hensigtsmæssig trivsel og udvikling med øje for fællesskabet.

Vi forventer et åbent samarbejde, og vi opfordrer til, at I siger til, hvis der er noget der undrer eller bekymrer jer. Samtidig kan I være sikre på, at vi også kommer til jer, hvis vi undrer eller bekymrer os om jeres barns trivsel eller udvikling. Vi inddrager jer altid som ressource- og videns personer i samarbejde med de tværfaglige ressourcer. (fx. talepæd., støtteteam, eller psykolog.)

Udover forældremøde, har vi fast rutine for forældresamtaler, herunder 3 mdr.s trivsels samtale og en 5 års status samtale i oktober/november året før skolestart.